Fortsæt til indhold

Maria 'Lykkehjulet' Hirse i retten: Tyveri, knojern, hæleri

Sagen mod den tidligere tv-vært skal for retten onsdag

Krimi
Arkiv

Efter halvandet års ventetid skal den tidligere tv-vært Maria Hirse for retten i morgen, onsdag. Hun er sigtet for tyveri og hæleri, skriver B.T.

Det er næsten 18 måneder siden, at Nordsjællands Politi ransagede det sommerhus, hvor den tidligere 'Lykkehjulet'-vært Maria Hirse boede sammen med sin daværende kæreste, Bandidos-prøvemedlemmet Kim Nordal.

Maria Hirse er tiltalt for hæleri ved i perioden 4. juli til 15. juli 2017 at have modtaget en lang række værdigenstande, der stammede fra to forskellige indbrud i nordsjællandske feriehuse.

I et separat anklagepunkt er hun tiltalt for et tyveriforsøg, som hun ifølge anklageskriftet begik sammen med en veninde, da de sammen trængte ind i en hestestald klokken 22.53 om aftenen 31. juli 2017.

Derudover er hun tiltalt for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen ved at være i besiddelse af et knojern.