Fortsæt til indhold

Kvinde fundet død i Marselisborg Lystbådehavn

Tirsdag formiddag blev der fundet en person i vandet i Marselisborg Lystbådehavn i Aarhus

Krimi
Jeppe Rafn

Politiet og brandvæsnet modtog tirsdag klokken 10.05 en anmeldelse om en drukneulykke i Marselisborg Lystbådehavn.

Der lå en person i vandet, som blev reddet op af redningsmandskabet.

Det var en kvinde, som ikke var ved bevidsthed. Hun blev kørt på hospitalet og blev erklæret død ved 11-tiden.

Politiet regner med inden længe at kunne komme med yderligere oplysninger om den kvinde, der er blevet fundet.

"Det er ikke en person, der har ligget i vandet i længere tid," siger Østjyllands Politis pressemedarbejder Jakob Christiansen.

Østjyllands Politi har siden i går aftes ledt efter en 70-årig kvinde, som mandag klokken 18.30 forlod sit hjem i Mårslet i nedtrykt tilstand.

Opdateres