Kvinde anholdt for brandstiftelse: Opgang evakueret
Arkiv
Omkring klokken 20 søndag aften blev der anmeldt brand i en opgang på Møllevangen i Birkerød, hvor flere poser med forskellige ejendele var blevet antændt.
To beboere fra opgangen måtte efterfølgende undersøges for røgforgiftning, men ingen var kommet alvorligt til skade i forbindelse med branden.
En times tid senere - klokken 21:06 - kunne Nordsjællands Politi anholde en 51-årig kvinde fra Birkerød for at have antændt ilden.
Nordsjællands Politi efterforsker fortsat sagen og kan derfor ikke give yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
jn