Desperat førstehjælp var forgæves: 25-årig dræbt i uhyggelig arbejdsulykke
En 25-årig mand har mistet livet i en skræmmende arbejdsulykke, hvor han blev påkørt af en gravemaskine.
Daniel Sennek
Midt- og Vestsjællands Politi blev alarmeret om arbejdsulykken klokken 10.26. Her var en 25-årig mand fra Slagelse var blevet påkørt af en gravemaskine.
Politiet kom hurtigt til stedet, hvor de forsøgte hjerte-lungeredning, men manden havde så svære kvæstelser, at hans liv ikke stod til at redde.
Familien er underrettet. Politiet ser nu nærmere på omstændighederne ved ulykken sammen med Arbejdstilsynet for at undersøge, om nogen kan drages til ansvar.