Fortsæt til indhold

Seriemorderen Peter Lundin (nu: Thomas Kristian Olesen): Dømt for vold

Statskassen betaler sagens omkostninger

Krimi
Arkiv

Livstidsfangen Peter Lundin er blevet idømt 30 dages fængsel for at stikke en medfange to lussinger. Statskassen betaler sagens omkostninger, skriver B.T.

Peter Lundin, der er dømt for fire drab, fik denne gang en dom for overtrædelse af den milde voldsparagraf 244.

Peter Lundin (der har skiftet navn til Thomas Kristian Olesen), blev idømt en tillægsstraf på 30 dage for at uddele to lussinger til en medfange.

Lussingerne faldt under en gårdtur i Anstalten ved Herstedvester i Albertslund.

Ifølge dombogen gik seriemorderen hen til en medindsat og slog ham to gange med flad hånd, skriver B.T.

Af dombogen fremgår det, at det er staten og dermed skatteborgerne, der betaler for retssagen mod Peter Lundin.

Offeret havde krævet 10.000 kroner plus renter i erstatning fra Peter Lundin, men retten fandt ikke grundlag for at tilkende ham erstatning.