Politirapporten: Syv indbrud i kolonihaver i Risskov
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
Østjyllands Politi har i løbet af tirsdagen modtaget syv anmeldelser om indbrud i kolonihavehuse i Haveforeningen Risskov. Indbrudstyvenes fremgangsmåde har været at bryde døre og/eller vinduer op, og gerningstidspunktet ligger for de fleste af indbruddene mellem mandag eftermiddag og tirsdag eftermiddag.
Østjyllands Politi opfordrer kolonihaveejerne i Haveforeningen Risskov, såvel som i andre haveforeninger og boligkvarterer generelt, om at være opmærksomme på ukendte personer, der udviser mistænkelig adfærd i området. Ser man noget mistænkeligt, så kontakt politiet på 114. Ser man nogen, der er ved at begå indbrud, så ring 112.
Færdsel
En 21-årig mand blev natten til onsdag kl. 03.15 anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Kystvejen i Aarhus C.
Færdsel
Natten til onsdag kl. 05.25 skete der et færdselsuheld i krydset Vestre Strandallé/Grenåvej i Risskov. En bilist havde set en lastbil påkøre en del af lyssignalet i krydset, hvorefter lastbilchaufføren var kørt fra stedet uden at give sig til kende.
Indbrud i private hjem
- På Egehaven i Lystrup begået mellem mandag den 11/2 kl. 14.30 og tirsdag den 12/2 kl. 09.00
- På Egehaven i Lystrup begået mellem lørdag den 9/2 kl. 10.00 og tirsdag den 12/2 kl. 12.00
- På Byagervej i Beder begået tirsdag den 12/2 kl. 12.31
- På Bjerringsvej i Brabrand begået tirsdag den 12/2 kl. 19.00
jr