Fortsæt til indhold

Forsvundet i flere måneder: Er muligvis i Aarhus-området

Familie i Letland vil meget gerne i kontakt med forsvunden mand, der formodes at opholde sig i Aarhus-området

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi har udsendt en efterlysning på 32-årige Ingus Janson fra Letland, som har været forsvundet i flere måneder.

Det har man gjort på baggrund af en henvendelse fra Missing People, der onsdag 13. februar efterlyste Ingus på organisationens facebookside.

Ingus Janson har været forsundet fra sit hjem i Letland siden 29. oktober 2018. Ifølge Missing People har hans pårørende og det lettiske politi formodning om, at han befinder sig i Danmark, og man tror, han er i Jylland og måske i Aarhus-området.

"Vi er ikke bange for, at han gør skade på sig selv, men der er en stakkels kone, som ikke kan få fat i sin mand, der har været væk i et par måneder," siger Østjyllands Politis vagtchef Jens Rønberg til B.T.

Ingus Janson beskrives som:

  • 32 år gammel
  • 185 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Har lysebrunt kort hår og skæg
  • Kan være iklædt grå jakke med hætte og mørkegrønne arbejdsbukser
  • Bærer på en brun rygsæk

Ingus Janson har før rejst ved at tomle, så man bedes særligt holde øje med ham på rastepladser og ved større veje.

Hvis man møder Ingus Janson, eller har information om, hvor han kan befinde sig, kan man kontakte politiet på telefon 114.

jr