Gik tur med kæresten, da han ramte en skulder: Pludselig blev han banket ned og overfaldet
Politiet i Thisted søger vidner til et voldeligt overfald søndag nat.
Tre mænd efterlyses nu af politiet efter et voldeligt overfald på en 49-årig mand søndag nat. Overfaldet fandt sted på Håndværkertorv i Thisted mellem klokken 02.45 og 03.30 natten til søndag.
Ifølge den 49-årige mands forklaring, gik han med sin kæreste, da en forbiapsserende rammer ham med sin skulder. Han tænker ikke længere over det, indtil han kort efter for et voldsomt knytnæveslag under det ene øje og sparket, mens han ligger ned.
Både den 49-årige og hans kæreste har ikke et avanceret signalement af gerningsmanden, der beskrives som værende omkring 190 cm høj, almindelig af bygning, måske blondt hår og så var han iført en blå dynejakke.
To andre mænd var også til stede, hvoraf der ikke findes et signalement af den ene mand, mens den tredje beskrives som 165 cm høj, almindelig til kraftig af bygning og så var han muligvis skaldet.