Politirapporten: Bil lugtede af hash - bilist indrømmede at have røget
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
Anholdt for narkokørsel
En patrulje standsede onsdag kl. 16.16 en 21-årig mand på Nordbyvej i Viby. Betjentene bemærkede, at der lugtede af hash i bilen, og den mandlige bilist blev skønnet narkopåvirket. Manden erkendte at have røget hash. Ved visitation af manden fandt betjentene desuden en mindre klump hash. Manden blev efterfølgende sigtet og anholdt for narkokørsel og for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.
Færdsel
Onsdag kl. 19.14 skete der et færdselsuheld i krydset Silkeborgvej/Ringvejen i Aarhus. En 18-årig kvinde holdt på Silkeborgvej og skulle svinge til venstre ad Ringvejen, da hun blev påkørt bagfra af en 32-årige mand. Der skete ikke personskade ved uheldet.
Indbrud i private hjem
- På Birgittevej i Brabrand begået onsdag d. 13.2. kl. 12.48.
- På Østboulevarden i Aarhus begået onsdag d. 13.2. kl. 22.59.
- På Terosevej i Skødstrup begået torsdag d. 14.1. mellem kl. 00.00 og kl. 06.14.
jr