Fortsæt til indhold

Armani-manden slår til igen, igen

Den velklædte tricktyv har svindlet endnu en borger

Krimi
Arkiv

Nordsjællands Politi advarer om en sælger, der er rejsende i Armani-tøj. Manden er nemlig svindler, og det fik en borger på Tranavænget i Gentofte torsdag i sidste uge at føle, da han klokken 12.50 blev kontaktet af den italiensk udseende mand, som spurgte om vej til lufthavnen.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Indvandrerdrenge redder ældre kvinde fra at drukne

I forbindelse med samtalen, ville den italiensk udseende mand også fremvise noget Armani-tøj, som han havde til salg, men dette blev afslået af borgeren, og Armanisælgeren kørte sin vej.

Borgeren opdagede efterfølgende, at hans taske, som før stod på vejen, nu var væk. I tasken var blandt andet mandens pung og mobiltelefon, oplyser Nordsjællands Politi, som oplyser, at Armani-manden også i går mandag klokken 16.43 antastede en 56-årig mandlig bilist på Ingeborgvej i Gentofte. I begyndelsen af måneden stod manden desuden også bag nogle tricktyverier på parkeringspladsen ved IKEA, Gentofte.

Bliver du kontaktet af Armanisælgeren så ring til politiet på telefon 1-1-4.