30-årige Thomas forsvandt i nat i stærkt nedtrykt tilstand: Hjælp - det kan gælde liv eller død
Stor eftersøgning - politiet beder læserne om hjælp
Arkiv
Nordjyllands Politi efterlyser den 30-årige Thomas Houtved Sørensen, som i meget nedtrykt sindstilstand er gået fra en adresse på Rådhusgade i Løgstør. Thomas forlod adressen i nat i ukendt retning.
Da Thomas forlod adressen var han iført hvid t-shirt samt blå cowboybukser.
Nordjyllands Politi opfordrer borgerne i Løgstør til at kigge efter Thomas i opgange, udhuse, haver, garager med mere. Politiet leder efter Thomas med patruljer, hundepatruljer og indsatsleder i området.
Borgere med oplysninger i sagen bedes kontakte Nordjyllands Politi på 114.