Mand onanerede foran kvinder i Botanisk Have
Flere unge kvinde udsat for blotter i Botanisk Have
Nogle unge kvinder, der sad og hyggede sig i Botanisk Have, fik mandag eftermiddag afbrudt hyggen af en nærgående blotter.
Det var en 22-årig kvinde, som mandag anmeldte oplevelsen til politiet.
Hun havde sammen med et par veninder siddet på en bænk i Botanisk Have, da en mand kom hen og satte sig ved siden af dem.
Endnu mærkeligere blev det, da han pludselig begyndte at rode med hånden nede i bukserne.
Da kvinderne rejste sig for at gå, tog han bukserne af og begyndte at onanere foran dem.
Politiet hører gerne fra dig, hvis du ser manden.
Den 22-årige kvinde beskriver manden som:
• Østeuropæisk af udseende, lys hud
• Ca. 25-30 år
• Ca. 175-180 cm høj
• Kort, sort hår
• Iført stribet tørklæde, kort sort jakke og lyse jeans
dp