Fortsæt til indhold

Mor flygtede med sine børn ud af lejlighed i brand

En lejlighed brød onsdag i brand i det vestlige Aarhus

Krimi
Arkiv

En gryde med olie på komfuret forårsagede onsdag klokken 15.39 en brand i et køkken på Rydevænget i det vestlige Aarhus. En 45-årig kvinde var ved at lave mad på komfuret, da hun forlod køkkenet. Pludseligt opdagede hun, at komfuret stod i brand, og hun skyndte sig sammen med sine børn ud af lejligheden. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Brandvæsnet fik slukket ilden, der dog nåede at give en del skader i dele af lejligheden. Heldigvis kom ingen personer alvorligt til skade.

Den 45-årige kvinde blev efterfølgende sigtet for uforsigtighed med ild efter beredskabsloven, fordi hun efterlod gryden med olie i på komfuret uden opsyn, oplyser Østjyllands Politi.

jwh