52-årig i kritisk tilstand: Fundet bevidstløs ved sin cykel
Mand i kritisk tilstand kørt på hospitalet
Arkiv
Tirsdag klokken 15.57 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand lå bevidstløs ved siden af sin cykel på Sandbyvej i Sandby, der ligger mellem Hinnerup og Hadsten.
Det var en 52-årig mand, der var i kritisk tilstand og blev kørt til sygehuset med ambulance.
De foreløbige undersøgelser tyder på, at han har fået et ildebefindende eller lignende og er væltet på cyklen.
Ifølge Østjyllands Politi er der ikke noget, der tyder på, at han er blevet påkørt. Politiet kender ikke hans tilstand.
jr