14-årig pige kørt ned i fodgængerovergang: Denne flugtbilist efterlyses
Bad pigen om at se sig bedre for, inden han flygtede
Københavns Vestegns Politi efterlyser en bilist, som mandag kort før kl. 17.16 påkørte en 14-årig pige på Herlev Hovedgade.
Påkørslen skete i krydset Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej. Her var pigen i gang med at krydse fodgængerovergangen, da hun blev påkørt af en bil der var i gang med at svinge til højre. Den mandlige bilisten stod ud af bilen og sagde, at pigen skulle se sig bedre for. Herefter satte han sig tilbage i bilen og kørte fra stedet.
Bilisten beskrives på denne måde:
A: Mand, dansk af udseende, 180-185 cm høj, spinkel af bygning, skaldet, iført sort jakkesæt. Manden kørte i en sort bil af sedan-typen.
Den 14-årige pige blev efterfølgende bragt til Herlev Hospital med ambulance og her blev det som beskrevet konstateret, at hun ikke var kommet alvorligt til skade.
Har du set påkørslen, eller har du informationen om bilisten, kan København Vestegns Politi kontaktes på 43 86 14 48.