Fortsæt til indhold

Indbrud på to naboveje i Stilling

Kontanter, smykker og computere stjålet fra boliger i Stilling

Krimi
Arkiv

Der har i slutningen af sidste uge været indbrud i to huse, der ligger på nabovejene Damgårdsvej og Frodesvej i Stilling. Begge steder er tyven kommet ind ad et vindue.

På Damgårdsvej har gerningspersonen skaffet sig adgang til huset via et vindue i et kontor og været rundt i hele huset, hvorfra der er stjålet en Lenovo tablet og en Lenovo computer. Dette indbrud er sket mellem fredag klokken 12 og søndag 8.40.

På Frodesvej er der aflistet en rude og stjålet smykker og et mindre beløb i Euro. Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem fredag klokken 15 og søndag klokken 10.

Sydøstjyllands Politi har desuden modtaget en anmeldelse om et indbrud i en bolig på Platanvej i Ry. Det er sket i perioden fra 24. februar til søndag 3. marts klokken 21.55. Tyvene har været rundt i hele huset. Politiet er ikke klar over, hvad der er stjålet.

jr