34-årig amok i tog: Bankede tilfældig 14-årig og gramsede løs på 15-årig
En 34-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for vold og blufærdighedskrænkelse, efter en voldsom episode i et tog i weekenden.
Daniel Sennek
En 34-årig mand fra Næstved er blevet varetægtsfængslet frem til den 20. marts. Manden er sigtet for vold og for blufærdighedskrænkelse efter en episode fredag.
Her observerede vidner - og anmeldte det efterfølgende - hvordan den 34-årige mand slog en 14-årig dreng direkte i ansigtet, hvorefter han gramsede på en 15-årig pige i toget.
Den 34-årige blev anholdt fredag klokken 16.48 på banegården i Næstved. Det voldsomme overfald skete tilsyneladende ganske umotiveret, og den 34-årige – der virkede påvirket – blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved, skriver politiet.