Efter skud mod kvinde: Flere anholdt
Flere personer med tilknytning til bandemiljøet er torsdag eftermiddag blevet anholdt, efter at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sammen med Midt- og Vestsjællands Politi har foretaget en fælles aktion mod flere adresser i Kalundborg.
Anholdelsesaktionen sket i forlængelse af efterforskningen af en skudepisode den 18. februar, hvor der blev affyret flere skud mod en 23-årig kvinde i et køretøj på en parkeringsplads på Ingemannsvej ved sygehuset i Slagelse.
Politiets ransager sent torsdag eftermiddag forsat de omhandlede adresser i Kalundborg, og vi vil være til stede nogen tid endnu udtaler politiinspektør Kim Kliver, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forventer, at to af de anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Næstved, men der er ingen meddelelse om, hvad sigtelsen mod dem er.
jn