Fortsæt til indhold

Vinterbader skudt i ryggen: Ramt på vej op af vandet

Krimi
Arkiv

En 57-årig mandlig vinterbader blev tirsdag aften klokken 20:25 ramt af skud, netop som han var ved at stige op af vandet ved Gammel Havnekaj i Odense. Det skriver Ekstra Bladet.

Den 57-årige blev ramt i ryggen af hagl, men blev allerede tirsdag aften meldt uden for livsfare af Fyns Politi, som mødte talstærkt op i havneområdet.

Det lykkedes i løbet af natten at anholde den formodede gerningsmand - en 18-årig mand - som er sigtet for grov vold ved at have affyret haglgeværet fra en lejlighed i nærheden. Et våben er også blevet beslaglagt.

"Han sad nede på gaden sammen med en flok venner, og de bliver inviteret op i lejligheden. Den mistænkte person stiller sig ud på altanen og skyder mod havnebadet. Det er både dårlig opførsel og mangel på omtanke," siger vagtchef hos Fysn Politi, Thomas Bentsen, til Ekstra Bladet.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

jn