Butikstyv kastede champignoner og avocadoer på medarbejdere
32-årig mand sigtet for vold og tyveri
Arkiv
En 32-årig mand slap for nogle dage siden afsted med at stjæle to flasker Asti i SuperBrugsen på Vesterbro Torv i Aarhus. Under tyveriet kastede han en bakke champignoner og nogle avocadoer på et par medarbejdere, der ville forhindre ham i at stjæle flaskerne.
Torsdag eftermiddag dukkede han igen op i butikken, hvor han blev genkendt af en vagt, der tilbageholdte ham og tilkaldte politiet.
Den 32-årige mand erkendte overfor politiet tyveriet og grøntsagskasteriet og blev sigtet for tyveri og vold.
jr