18-årig anholdt med kniv på sig
Politiet blev mandag aften kaldt ud til Tranbjerg, hvor der var melding om slåskamp
Arkiv
Østjyllands Politi fik mandag klokken 19.33 en anmeldelse om, at en gruppe mænd var oppe at slås på Sletvej i Tranbjerg. Det oplyses i døgnrapporten.
Da politiet kom til stedet, traf de fem personer, som alle blev visiteret. I en 18-årig mands bil fandt betjentene desuden en kniv, som han blev sigtet for at have med sig.
De andre fire mænd var ikke i besiddelse af noget ulovligt, og der var ikke spor efter slåskampen på stedet, oplyser politiet.
jwh