Fortsæt til indhold

Ældre kvinde dræbt på stedet: Enorm fuld og stærkt bedøvet af Ketamin

Den 73-årige kvinde blev i september dræbt på Sønderborgmotorvejen, da en lastbil kørte op bag hende. Nu viser der sig, at kvinden var meget fuldog og havde et ekstremt højt indhold af bedøvelsesstoffet Ketamin i blodet. Lastbilchaufføren er dømt for uagtsomt manddrab på kvinden.

Krimi
Daniel Sennek

Klokken var 13.06, da torsdag den 6. september ændrede sig drastisk for en lastbilchauffør og en ældre kvinde. Lastbilen kørte nemlig op bagi den lille Fiat Panda på Sønderborgmotorvejen - og en 73-årig kvinde blev dræbt. Lastbilchaufføren blev dømt for uagtsomt manddrab.

Det skriver JV.dk.

Lastbilchaufføren har hele tiden erkendt sig skyldig, og derfor var der ikke indkaldt nogen vidner. Det viste sig dog under retssagen, at den 73-årige kvinde havde en promille på 1,85 og ekstremt store tal for bedøvelsesstoffet Ketamin.

Ifølge lastbilchaufførens forsvarer, Erik Schøt-Bæk, var tallet cirka 50 gange højere end den tilladte Ketamin-værdi ved bilkørsel. Forsvareren gjorde da også opmærksom på, at man med de høje værdier er "ganske uegnet til at køre i bil".

"Hun er formentlig faldet i søvn i bilen, og derfor har bilen holdt stille midt på motorvejen," sagde han ifdølge JV.dk.

Undersøgelser efter ulykken slog fast, at kvindens bil holdt stille eller kørte meget langsomt, da den blev ramt af lastbilen med cirka 75 kilometer i timen.

Chaufføren blev idømt en betinget frakendelse af førerretten i tre år - og 20 dagbøder af 200 kroner. Det er i den milde ende, men retten lagde vægt på kvindens manglende evne til at køre bil grundt alkohol og Ketamin. Lastbilchaufføren forklarede, at sagen har påvirket ham meget.

"Hun var der bare lige pludselig. Jeg har været uopmærksom i et kort øjeblik. Det er klart, det er ikke rart. Det er jo ikke noget, man gør med vilje," sagde chaufføren ifølge JV.dk.