Fortsæt til indhold

Smil - I er på: Hvem er disse indbrudstyve?

Læserne bedes om hjælp til at identificere gerningsmændene

Krimi
Arkiv

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra borgere, der mener at kunne genkende de mænd, som den 29. december 2018 begik indbrud i Brønderslev Billardklub.

Lørdag den 29. december kl. 04:37 og lørdag den 26. januar kl. 04:34 blev der begået indbrud i Brønderslev Billardklub, Gravensgade 10 i Brønderslev. I begge tilfælde blev hoveddøren brudt op med koben, hvorefter spilleautomater på stedet også blev opbrudt.

"Vi formoder, at der er en sammenhæng mellem de to indbrud. Ved begge indbrud blev der sikret overvågningsvideo, og da vores efterforskning indtil videre ikke har ført til identifikation af de formodede gerningsmænd, så håber vi nu, at offentligheden kan hjælpe," siger efterforskningsleder Peter Skovbak Pedersen fra Efterforskningscenter Frederikshavn.

Billederne, der offentliggøres her, stammer fra indbruddet den 29. december.

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra borgere, der mener at kunne genkende én eller begge mænd – ring til politiet på tlf. 114.