Stort harmonikasammenstød: Tre lastbiler og seks personbiler involveret
Tidligt lørdag morgen skete et større færdselsuheld på den nye Lillebæltsbro, som gjorde, at broen var spærret i begge retninger. Det skriver fyens.dk.
I alt ni køretøjer, tre lastbiler, fem personbiler og en patruljevogn, var involveret i uheldet, som skete på grund af tæt tåge.
Første anmeldelse kom klokken 04:19. Sidenhen fulgte flere harmonikasammenstød.
"Det er utroligt tåget med meget nedsat sigtbarhed i området, og vejene er også glatte. Så det er en farlig kombination," siger vagtchef Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi til fyens.dk.
Heldigvis kom ingen alvorligt til skade.
Lidt før klokken 08 blev begge spor på Lillebæltsbroen igen åbnet for trafik men med nedsat hastighed til 40 km/t. Det kan fortsat være glat og tåget i området, og derfor rådes bilister til at holde god afstand.
Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.
jn