Fortsæt til indhold

To indbrud og to narkobilister på Djursland

Indbrud i Rodskov og Ryomgård og narkokørsel i Pindstrup og Allingåbro

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi oplyser i dagens døgnrapport om, at der har været to indbrud i private hjem og to tilfælde af narkokørsel på Djursland.

Det ene indbrud er begået i Kaløvigparken i Rodskov på et tidspunkt mellem søndag klokken 11 og mandag klokken 13.30.

Det andet indbrud er begået i Nørregade i Ryomgård mellem mandag klokken 18 og natten til tirsdag klokken 02.15.

De to narkobilister blev taget i Pindstrup og Allingåbro. Mandag klokken 17.33 blev en 38-årig mand anholdt og sigtet for narkokørsel efter at være standset i bil i Storegade i Pindstrup.

Mandag klokken 22.00 blev en 26-årig mand standset og anholdt på Nordkystvejen i Allingåbro. Han blev sigtet for narkokørsel og for at køre bil uden førerret.

jr