Fortsæt til indhold

Mor fik desperat opkald fra søn her til morgen: - Mor, jeg er blevet stukket ned

En 17-årig dreng er blevet stukket med en kniv her til morgen på Amager.

Krimi
Daniel Sennek

En 17-årig dreng blev i de tidlige morgentimer fredag stukket med en kniv to steder. Episoden udspillede sig på Amager.

Det skriver Ritzau.

Den forurettede 17-årige dreng blev stukket, hvorefter han ringede til sin mor, der kom og samlede ham op og kontaktede politiet.

Anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 06.10. den 17-årige er efterfølgende braft til hospitalet, hvor han dog er stabil og udenfor livsfare.

"Vi er til stede ude på hospitalet, og han er ved at blive undersøgt," siger efterforskningsleder Youssef Lharraki.

Han ønsker hverken at fortælle, om stikkene er overfladiske eller hvor på kroppen den 17-årige er blevet stukket.

Politiet har stadig ingen anholdte, men har en stærk formodning om, hvem gerningsmanden er.