Bil med høj hastighed skred ud i en kurve og rullede rundt
21-årig bilist kørte galt nær Fausing. Vidne fortæller, han kørte stærkt
Arkiv
Lørdag aften skete der et færdselsuheld med en bil på Nordkystvejen mellem Allingåbro og Fausing i retning mod Fausing.
Uheldet skete klokken 19.17 i en højrekurve, hvor bilen kom over i den modsatte vognbane og videre ud i grøften, hvor den rullede rundt.
Østjyllands Politis vagtchef oplyser til Lokalavisen, at et vidne har fortalt, bilen skred ud, fordi den kørte stærkt.
Bilisten var en 21-årig mand fra Norddjurs, der havde en 27-årig kvinde fra Randers med som passager. De blev begge kørt til tjek på skadestuen i Randers.
jr