Fortsæt til indhold

"Bør være bekymret!": 45 muligt radikaliserede personer forsvundet fra udrejse- og asylcenter

En stor gruppe personer, der er mistænkt for at kunne være blevet radikaliserede, er forsvundet - og det kan ifølge en terrorforsker udgøre en potentiel sikekrhedstrussel.

Krimi
Daniel Sennek

45 personer. Så mange personer, der er mistænkt for at være radikaliseret, er forsvundet fra asylcentre og udrejsecentre.

Det viser nye tal fra Rigspolitiet, som Radio24syv har fået aktindsigt i, skriver Ritzau.

Det er et højt talt af forsvundne radikaliseringsmistænkte og bør give anledning til bekymring, mener terrorforsker Magnus Ranstorp fra Forsvarshøjskolen i Sverige.

"Regeringen bør være bekymret over, at de ikke kan finde de mennesker, når de kan være radikaliseret. Det betyder ikke, at der vil ske noget, men afviste asylansøgere er en særlig risikogruppe, når man ser på de terroraktiviteter, der har været i Europa," siger Magnus Ranstorp til Ritzau.

I alt er 97 personer blevet indberettet for mistanke om radikalisering i asylsystemet, og næsten halvdelen af dem er altså forsvundet. Det har ikke været muligt at få svar fra Rigspolitiet på, hvor længe de 45 personer har været forsvundet.