Fortsæt til indhold

17-årig kæmpede for livet, men forgæves: Erklæret død efter uhyggelig ulykke

En 20-årig mand sad bag rattet, da en bil skred af vejen, ramte flere træer og trillede rundt på en mark.

Krimi
Daniel Sennek

En 17-årig pige har mistet livet, da hun som passager var med i en ulykke omkring midnat mellem lørdag og søndag. Bag ratter sad en 20-årig mand, der er sluppet billigt.

Det skriver Ritzau.

Den uhyggelige ulykke skete på Ringstedvej nær Køge, hvor manden mistede kontrollen over bilen. Den påkørte blandt andet flere træer, trillede rung og landede op en mark.

Pigen blev fløjet til Rigshospitalet med alvorlige kvæstelser, men blev konstateret hjernedød. Hun blev erklæret død søndag eftermiddag.