Udenlandsk par efterlyses for groft tyveri: Tvang sig vej ind i kvindes lejlighed
En kvindelig bebeoer på Bredstedgade i Odense fik fredag aften ved 19-tiden uanmeldt besøgt af en fremmed kvinde, som ringede på døren og spurgte, om hun måtte få en cigaret.
Det sagde den kvindelige beboer nej til, hvorefter kvinden ved døren puffede hende til siden og trængte sig ind i lejligheden. Den fremmede kvinde gik rund i flere rum, og pludselig stod der også en mand inde i lejligheden, som sagde ”kom så” til damen, og de gik derefter fra stedet.
Først næste morgen opdagede beboeren, at hendes pung var stjålet fra en køkkenskuffe.
Hun beskriver de to formodede tyve som:
A: Kvinde, ikke etnisk dansker af udseende, 160-165 cm., spinkel af bygning, hvid i huden, sort hår, talte dansk med accent. Iført mørkt tøj.
B: Mand, 175 cm., kraftig af bygning, brundt, kort hår. Iført mørkt tøj.
Kontakt Fyns Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger om parret.
jn