Fortsæt til indhold

Blev kontaktet af en fremmed mand

To drenge er angiveligt blevet kontaktet af en fremmed mand i Mårslet og i Lystrup

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi modtog torsdag to forskellige anmeldelser fra forældre, der fortalte, at deres dreng havde været bange for en fremmed mand.

Den første gik på, at en 10-årig dreng onsdag klokken 19.00 var blevet kontaktet af en fremmed mand ved en tunnel på Sønderskovvej i Lystrup. Her havde en kraftig mand iført solbriller og kasket henvendt sig til drengen, grebet fat i hans arm og bedt ham komme med. Drengen var på cykel og skyndte sig væk fra stedet. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En 9-årig dreng havde fortalt, at han torsdag omkring kl. 14.00 var blevet kontaktet af en fremmed mand med stort fuldskæg, som forsøgte at lokke ham ind i en bil ved at sige, at han havde penge i bilen. Drengen var i stedet løbet hjem til sine forældre.

Østjyllands Politi har indledt en efterforskning af sagerne for at finde ud af, hvad der præcist er sket, og om sagerne har en sammenhæng. I den forbindelse hører politiet gerne fra eventuelle vidner eller fra de mænd, der har talt med drengene, lyder det fra politiet.

jwh