Nu efterlyser politiet vidner
To biler jagtede søndag eftermiddag hinanden på Viby Ringvej, hvilket resulterede i et færdselsuheld
Arkiv
Det endte i et færdselsuheld, da to biler jagtede hinanden på Viby Ringvej. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Politiet fik søndag klokken 14.10 en anmeldelse om, at de to biler havde jagtet hinanden ad Viby Ringvej i retning mod Viby Torv. Det drejede sig om en Ford Focus og en Citröen C3.
Biljagten endte med et færdselsuheld, hvor Ford-bilen påkørte Citröen-bilen bagfra.
I opslaget på Twitter oplyser politiet, at det gerne vil høre fra vidner til episoden. Politiet kan kontaktes på 114.
jwh