Modig kvinde fulgte efter blotter på banegården
En 45-årig mand blev tirsdag formiddag sigtet for blufærdighedskrænkelse i Aarhus
Arkiv
En 34-årig kvinde sad tirsdag klokken 10.35 i toget på vej mod Aarhus, da der kom en mand og satte sig overfor hende. Kvinden lagde mærke til, at manden begyndte at gnide fingrene i skidtet og kort efter kunne hun se, at hans lem stak ud af buksegylpen.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Da toget ankom til Aarhus Banegård steg både manden og kvinden af toget. Kvinden fulgte efter manden, mens hun ringede til politiet, og på Ny Banegårdsgade fik betjentene kontakt til den 45-årige mand, der blev sigtet for blufærdighedskrænkelse.
jwh