Narkokørsel og boligindbrud på Djursland
Indbrud i bolig ved Grenaa og narkokørsel ved Rønde
Arkiv
Østjyllands Politi skriver i dagens døgnrapport, at en 20-årig mand er blevet sigtet for narkokørsel på Strandvejen ved Rønde.
Han blev standset og anholdt mandag formiddag klokken 11.24.
Derudover melder døgnrapporten om et indbrud i en bolig på Gammel Landevej. Indbruddet er sket på den strækning, der hører under postnummer 8500 Grenaa og ligger midt mellem Grenaa og Ørum.
Det er begået på et tidspunkt fra lørdag til søndag klokken 08.30.
jr