Fortsæt til indhold

Spærrede for patruljevogn og kaldte politiet for idioter

En patrulje mødte natten til fredag en mand, der bestemt ikke var glad for politiet

Krimi
Arkiv

En patrulje, der kørte rundt på Åboulevarden i Aarhus i nat, fik klokken 4.25 pludseligt selskab af en noget påvirket 29-årig mand, der besluttede at gå meget langsomt lige foran patruljevognen.

Betjentene rullede vinduet ned og bad høfligt manden om at gå til siden.

Men i stedet for at flytte sig råbte den 29-årige, at politiet ikke skulle forsøge at køre ind i ham, og at de i øvrigt var nogle idioter. Det budskab gentog han flere gange, og det kostede ham til sidst en anholdelse og en sigtelse for at forstyrre den offentlige orden. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jwh