Fortsæt til indhold

Voldsomt uheld på motorvejen: Bilist overså forankørende

Færdselsuheld med stor materiel skade på motorvejen ved Skanderborg

Krimi
Jeppe Rafn

Mandag eftermiddag klokken 13.23 skete der et færdselsuheld med to biler på motorvejen ved Skanderborg.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at der skete stor materiel skade ved uheldet, hvor den ene bilist kørte op i den forankørende bil i nordgående retning. De kørte begge i anden vognbane, og der skete også skade på autoværnet i forbindelse med uheldet.

Den bagerste bilist var en 40-årig mand fra Viby, der kørte med over 100 kilometer i timen. Han har fortalt, at han overså den forankørende, som var en 58-årig kvinde.

Heldigvis kom ingen af dem til skade, selvom uheldet var ret voldsomt.