Krav til 96-årig: Stil skraldespanden ud - ellers tømmer vi den ikke!
Døtrene til den 96-årige kvinde fortæller, at hun slet ikke kan det.
En 96-årig beboer i Egeparken på Lolland har fået et ultimatum. Stil skraldespanden tættere på en adgangsvej eller betal 1.795 kroner til skraldemanden, hvis den skal tømmes.
"Men det kan mor slet ikke," siger Grethe Reenberg til avisen.
Sammen med søsteren, Lis Olsen, undrer hun sig over, at der angiveligt nu er blevet for langt et sted, hvor der ikke hidtil har været problemer med tømningen. Hvis ikke den 96-årige kvinde selv rykker skraldespanden, så modtager hun en ekstraregning på 1.795, så den samlede pris for dagrenovation kommer op på 4.195 kroner.
Over Grethe Reenberg fortæller firmaet Refa, der står for tømningen, at det er vognmanden, der modtager de ekstra penge.
"Hvor får han det høje beløb fra - og er det lovligt?," spørger Grethe Reenberg og henviser til, at der jo er monopol på renovationen, overfor folketidende.dk.
Refa er ikke vendt tilbage på Folketidendes henvendelse i sagen.