Fortsæt til indhold

En er omkommet - tre er forkomne: Jolle kæntrede med fire mænd

Fire personer er kæntret i en jolle ud for Langeland. En af mændene ombord er død.

Krimi
Daniel Sennek

En jolle med fire ældre tyskere kæntrede fredag aften. En 67-årig tysk mand er omkommet som følge deraf. De fire tyskere drev i land på Fuglsbølle Strand med deres kæntrede jolle.

Det skriver Fyns Politi på Twitter.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

De tre øvrige personer beskrives som "forkomne, men i live". De tre mænd er 56, 57 og 67 år. Den sidste mand - den 67-årige afdøde - blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet, men desværre stod hans liv ikke til at redde.

De pårørende er orienteret.

"De var rimeligt forkomne, da vi nåede frem. De havde ligget længe i vandet," fortæller den vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter til ritzau.

De fire tyskere havde efter kæntringen formået at kravle op på jollens bug og drevet i land efter et godt stykke tid.