Milliardæren Johan Schrøder er død
.
Daniel Sennek
Den danske erhvervsmand og milliardær Johan Schrøder er død. Han døde fredag i en alder af 78 år efter en årrække med den kroniske lungesygdom lungefibrose.
Det skriver dagbladet Børsen ifølge Ritzau.
Johan Schrøder var topchef i tre årtier i medicokoncernen Radiometer, som faderen Carl Schrøder stiftede i 1930'erne.
Fra 1973 sad han som direktør, indtil han i 2004 solgte virksomheden for 4,4 milliarder kroner i amerikanske Danaher.
Johan Schrøder fik i 1980 en betinget fængselsdom og en bøde for skattesvig og overtrædelse af våbenloven i forbindelse med salget af våbenfabrikken Wejra til en israeler via en dansk stråmand.