Politiet ved ikke, hvor han kommer fra
Sydøstjyllands Politi forsøger at finde ud af, hvem manden, der torsdag slog et telt op i Skanderborg, er
Arkiv
En husejer på Oddervej i Skanderborg fik sig torsdag formiddag noget af en overraskelse, da en fremmed mand pludselig havde slået et telt op på en græsplæne i nærheden af hans hus. Det oplyser vagtchef Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Husejeren anmeldte episoden til politiet, og så begyndte det hele er blive lidt mere mystisk. For da politiet kom i kontakt med manden, var det ikke muligt at afgøre, hvorvidt manden overhovedet havde lov til at opholde sig i Danmark.
"Manden er muligvis fra Egypten. Vi er ved at finde ud af, om han opholder sig lovligt i landet," fortæller Stig Simonsen.
Manden er 36 år.
jwh