"Lørdag den 20. januar blev en ny stjerne født, da min bror blev taget af en bølge på en strand"
47-årige Jan-Ole Gjøg var vellidt på arbejdspladsen, Benteler Aluminium, i Tønder. Men lørdag mistede han livet under en fiskeferie i Mexico. Detaljer om ulykken er ikke kommet frem.
Det skriver JV.dk.
Jan-Ole Gjøggs søter, Lisa Kolling, skriver således på Facebook:
"Vil lige give Jan-Oles venner den triste besked, at Jan-Ole ikke er iblandt mere. Lørdag den 20. januar blev en ny stjerne født, da min bror blev taget af en bølge på en strand i Mexico, hvor han var på ferie. Kære lillebror, du vil altid være elsket og savnet."
En pressetalsmand fra Udenrigsministeriets Borgerservice bekræftede tirsdag eftermiddag, at en dansker er omkommet i Mexico.
"De pårørende er underrettet, og Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Mexico yder den sædvanlige konsulentbistand," lyder beskeden fra ministeriet ifølge Jydske Vestkysten.
Jan-Ole Gjøgs mor mindedes sin søn tirsdag med et meget personligt opslag på hjemmesiden minde.dk
"Savnet og sorgen over at miste dig er svær og gør ondt hele tiden. Alligevel er det klart, at den enormt værdifulde gave, vi har fået ved at være forældre til dig, vores unikt gode og dejlige søn, er det hele værd," skriver moderen.