Tre indbrud i boliger i Hinnerup og et i Søften
Villakvarter i Hinnerup ramt af mindre indbrudsbølge
Arkiv
Et villakvarter i Hinnerup er blevet ramt af flere indbrud, der alle blev anmeldt i går, tirsdag.
Det drejer sig om indbrud i to boliger på Birkhøjen samt et på nabovejen Flinthøjen. Indbruddene på Birkhøjen er sket i tidsrummene mellem henholdsvis onsdag 4. juli og lørdag 7. juli og frem til tirsdag.
Indbruddet på Flinthøjen er sket mellem mandag 9. juli klokken 13 og tirsdag 10. juli klokken 9.15.
Der har også været et indbrud i Søften i en bolig på Havgaardslund. Det er sket mellem søndag klokken 14 og tirsdag klokken 9.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
jr