Fortsæt til indhold

Tvang en anden mand til at partere liget

Krimi
Arkiv

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har nu rejst tiltale mod en 34-årig østeuropæisk mand for drabet på en 25-årig mand i en lejlighed i Hedeparken i Ballerup den 29. august 2016. Den 34-årige er samtidig blevet tiltalt for usømmelig behandling af lig, da han ifølge tiltalen tvang en anden mand til at partere liget af den dræbte mand.
I forbindelse med drabsefterforskningen blev den 34-årige anholdt få dage efter drabet sammen med en 21-årige mand og de blev begge fængslet bag dobbeltlukkede døre. Den videre efterforskning viste, at den 21-årige var blevet tilbageholdt i lejligheden og udsat for grov vold og tildelt adskillige knivstik på kroppen og i hovedet. Ifølge anklageskriftet blev den 21-årige i den forbindelse tvunget til at partere liget af den dræbte mand. Derfor er alle sigtelser mod den 21-årige frafaldet.
"Der er tale om en usædvanlig voldsom sag, som vi nu kan rejse tiltalte i, efter et tæt samarbejde mellem politiets afdelingen for organiseret kriminalitet og Anklagemyndigheden," siger specialanklager Morten Frederiksen fra København Vestegns Politi.
Sagen er forhåndsberammet i Retten i Glostrup til den 24. og 27. november, samt den 4., 5., 7. og 14 december