Gribende afsked med Martin Foldgast

Familie, venner og bekendte tog gribende afsked med Martin Foldgast i dag. Han blev bisat fra Sct. Matthæus kirke i København. Den 34-årige fotojournalist blev fundet død i havnen ved Frederiksværk efter at have været forsvundet og meldt savnet i mere end tre uger. Den maniodepressive Martin Foldgasts forsvinden udløste en nærmest uhørt privat eftersøgning, som blev koordineret via en Facebookgruppe med over 4000 medlemmer.

Ifølge bt.dk havde familien har valgt tre sange til bisættelsen:

'Den signede dag med fryd vi ser',

'Nu titte til hinanden de favre blomster små',

'Du som har tændt millioner af stjerner'.

Præsten Louise Britze stod for bisættelsen af Martin Foldgast.

"I dag tager vi afsked med Martin Foldgast. Og I må sige farvel til Martin, som I er knyttet til som jeres nære elskede, gennem slægts, venskabs og kærlighedens bånd. Til Martin, som har berørt også mange af jer, der kun har kendt ham kortere tid - og for nogle af jer til Martin, hvis forsvinden I er blevet dybt berørt af, og som nu har fundet sin afslutning," sagde hun bl.a.

"Som I fortæller om Martin, var han et menneske, der altid efterlod et stort og varmt indtryk på de mennesker, han mødte. Et usædvanligt varmt og givende menneske. Et meget levende menneske og derfor skal også i dag livet have det sidste ord."
"I, som virkelig har kendt Martin, siger, at I ikke kan se andet for jer, end at det var en tragisk ulykke, der ledte til, at Martin druknede. Alt andet elskede han livet, sin familie, sin hustru, lille Carl og sine venner for meget til."

"Denne dag er en dag, som ingen af os havde ønsket, vi skulle kommet til at opleve. Men det er alligevel god,t at vi endelig kan samles her i Sct. Matthæus kirke og få lov til at tage afsked med Martin, her hvor der er højt til loftet, hvor vi må have lov til at være i vor sorg og smerte, hvor der er en anden, der kan tage over for os, omslutte os og bære os i gennem, så vi kan få lov til at få lov til at sige farvel, at få lov til mindes, at få lov til at græde og sørge, for der er ingen af os, der kan forstå, hvorfor Martin så brat skulle rives ud af livet i så ung en alder. Det er der ingen mening med, for døden giver os ingen mening eller forklaring, den er altid tom og hård og kold."

"Der, hvor vi skal finde meningen er i livet, er i kærligheden, den kærlighed, som I havde og stadig har til Martin, og som aldrig forsvinder, selvom Martin ikke er her til at tage i mod den. En kærlighed, som I stadig kan udleve og udtrykke ved at fortælle Martins historie, og der i gennem genskabe Martins liv."

"Det, der betød mest for Martin var jer som stod ham nærmest. Han var meget glad for hele sin familie og det betød meget for ham at I havde det godt. Hans opvækst og jer forældre og brødre, har altid været Martin til trøst og inspiration i hans liv. Martin har altid elsket børn og været den bedste voksne legekammerat man kan tænke sig og meget populær blandt nevøer niecer og venners børn. Man måtte godt blive både beskidt og våd i skoven sammen med Martin. Han syntes helt oprigtigt at børn tit var bedre selskab end voksne og lyttede altid seriøst og interesseret til børns meninger. Han har også altid selv ønsket at blive far – og ønsket om et barn fik du Anne Maria og Martin opfyldt i den store gave det er at I har fået Carl. Jeg tror alle her tænker meget på Carl og ønsker at bringe det alt det gode hans far stod for ind i hans liv. Det er dejligt at Martin nåede at have ½ års orlov sammen med Carl, en tid han i den grad nød – og utroligt hårdt at Carl bliver snydt for alle de gode, sjove og kærlige ting lige præcis Martin ville dele med ham," sagde præsten Louise Britze ifølge bt.dk.