51-årig kvinde overfaldet og snittet i ansigtet da hun steg ud af taxa
En 51-årig kvinde fra Helsingør var torsdag aften udsat for et umotiveret overfald i Folehaven, Helsingør.
Her kom kvinden til i en taxa, som klokken 22.50 satte hende af. Da hun var stået ud af taxaen kom tre unge mænd fra en bil og råbte ukvemsord efter hende, og en af dem snittede hende i ansigtet med et ukendt våben eller redskab, oplyser Nordsjællands Politi.
De tre mænd beskrives som:
A: udenlandsk af udseende, ca. 20-25 år, over 170 cm høj, spinkel af bygning, karseklippet, iført mørkt tøj med grå hætte.
B: udenlandsk af udseende ca. 20-25 år, ca. 170 cm høj, fedladen/kraftig af bygning, iført mørkt tøj og mørk kasket.
C: udenlandsk af udseende, ca. 20-25 år.
Skaderne på kvinden var heldigvis ikke så alvorlige, at de var behandlingskrævende, oplyser politiet.
Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger til sagen.
jn