To personer fundet dræbt
Arkiv
Østjyllands Politi fandt onsdag aften omkring klokken 21.30 to personer dræbt i et hjem i Sabro nordvest for Aarhus.
Efter de umiddelbare undersøgelser tyder det på, at de afdøde er husets 92-årige beboer og en 61-årig kvinde. De er dog ikke endeligt blevet identificeret.
Et par timer efter fundet blev en 28-årig mand, der er i familie med de to dræbte, anholdt i Sabro og sigtet for drabene.
Den anholdte bliver i løbet af torsdagen fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Politiet arbejder stadig på adressen i Sabro i løbet af torsdag for at undersøge gerningsstedet nærmere.
jn