Fortsæt til indhold

Tyv flygtede på cykel med vinflasker i hænderne

Ung mand efterlyses for indbrud i Arla Unika-butik i Klostergade i Aarhus

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi fik mandag morgen kl. 5.36 en anmeldelse fra en person, der netop havde set en ung mand flygte ud af et vindue i Arla Unika-butikken i Klostergade i Aarhus C. Den unge mand havde flere vinflasker i hænderne og kørte på en mountainbike mod Klostertorvet.

Da politiet kom frem, var der ingen spor af vintyven, men patruljen kunne se, at der var brudt ind i butikken, hvor et vindue var listet af.

Har du har set indbruddet, eller har du oplysninger, der måske kan føre til tyven, kan du kontakte politiet på tlf. 114.

Gerningsmanden beskrives som:

• Dansk af udseende, lys hud

• Ca. 20-25 år

• Lyst hår og spinkel

• Iført grøn dunjakke og beigefarvede bukser

• Kørte på mountainbike

jr