Kvinde i kritisk tilstand efter groft overfald i nat
Arkiv
Nordsjællands Politi meddeler tirsdag morgen, at man efterforsker et groft overfald på en 58-årig kvinde fra Tisvildeleje.
Overfaldet skete i nat kort før klokken 03.14 i kvindens hjem, og hun blev efterfølgende fløjet med helikopter til hospitalet, hvor hendes tilstand betegnes som værende kritisk.
Nordsjællands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer i forhold til overfaldet men hører meget gerne fra vidner og beder alle, som har set eller hørt noget usædvanligt, for eksempel personer, biler eller lyde, i området omkring Aspevej i Tisvildeleje fra midnat og frem til klokken 03.30, om at kontakte 1-1-4.
jn