Fem fyret fra arbejdsplads: Så drak de sig fulde og nægtede at forlade firmaet
Politiet måtte tilkaldes
Arkiv
Fem polakker var så utilfredse med at miste jobbet i forbindelse med en fyringsrunde, at de nægtede at forlade arbejdspladsen, skriver Skive Folkeblad..
Fyringsrunden fandt sted på en byggeplads på Vasehøjvej i Vinkel tirsdag klokken 16.40.
"De ville ikke forlade stedet, så vi blev bedt om at komme ud og hjælpe," siger politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive til Skive Folkeblad.
I mellemtiden havde de fem polakker ifølge politiet drukket sig fulde.
"Så vi hjalp dem til toget," siger Lars Mikkelsen.