Regeringen: Kriminelle udlændinge skal sendes til den øde ø Lindholm
Udviste udlændinge skal samles på øen Lindholm i Stege Bugt ved Møn, fremgår det af Regeringens finanslov 2019
Kriminelle udviste udlændinge, som i dag bor på Kærshovedgård ved Bording, Midtjylland, skal nu placeres på en den øde ø Lindholm i Stege Bugt ved Møn. Beslutningen er en del af regeringens finanslov for 2019.
"Fra 2019 vil de blive samlet på en ø, hvor betjente og ansatte fra Kriminalforsorgen vil være til stede. De vil ikke være i fængsel. Der vil være en færgedrift frem og tilbage til øen, men færgen vil ikke sejle i døgndrift, og man skal være på udrejsecentret om natten. Så har vi mere styr på, hvor de er henne," siger finansminister Kristan Jensen (V).
Siden regeringen med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i spidsen tog det tidligere statsfængsel Kærshovedgård i brug som udrejsecenter i marts 2016, har politiet rejst hele 85 sigtelser mod beboere på centeret, herunder for vold, butikstyverier og narkotikakriminalitet.
.